Blog

IT outsourcing – sådan finder du et godt match

Det er blevet meget moderne at outsource sin IT, hvis man er en del af en mindre eller mellemstor virksomhed. Årsagerne synes da også ganske åbenlyse. Man sparer nemlig både tid og penge! Pengene sparer du, da du ikke selv skal investere i dyrt hardware og medarbejdere med den rette viden. OG selvom det ikke er gratis med IT outsourcing, så er det billigere end at have egne fastansatte og eget udstyr. Tiden sparer du naturligvis, da du flytter IT-byrden på fremmede skuldre, som varetager alle aspekter for dig.

Men hvordan finder man en god partner, som man tør lægge den vigtige IT i hænderne? Vi bringer her 3 gode råd, til dig som søger en professionel service, der kan varetage IT-opgaverne.

Hvad siger de andre?

Som med alle andre services, vil der typisk have været andre kunder før dig. Derfor kan du slå dine muligheder op på internettet, når du leder efter et firma, du kan outsource din IT til. Se hvad folk skriver – og læg især mærke til, om der er kommenteret på, hvor hurtigt firmaet reagerer, når der er akut behov for deres hjælp. Det er trods alt der, man virkelig har brug for en kompetent partner.

Foruden at læse anmeldelser, så undersøg gerne, om I har nogle i eget netværk, der kan anbefale en virksomhed. Ofte kommer de bedste anbefalinger nemlig fra en bekendt.

Lad alarmen ringe ved pakkeløsninger

Når du kontakter et firma, så lad dine alarmklokker ringe, hvis du bliver tilbudt en pakkeløsning. Pakkeløsninger er muligvis fornuftige i forhold til at finde et estimat på en pris eller lignende, men du skal altid forvente, at du får et tilbud, som er skræddersyet til dine behov. Det fortæller nemlig, at virksomheden har sat sig ind i din forretning, hvormed du ved, de tilbyder en service, der passer jer – og altså ikke bare skal lukke en hurtig handel for at tjene penge.

Tag et fysisk møde med firmaet

Du skal naturligvis altid insistere på at mødes fysisk med den virksomhed, du er ved at indgå en aftale med. På den måde kan du få bekræftet, om din mavefornemmelse holder stik.

Det fysiske møde er desuden med til at sætte ansigt på, hvilket er godt for relationen – set fra begge parter. Det er trods alt lettere at ringe og tale med Anders fra IT, hvis du har trykket ham i hånden og der eksisterer et bedre bånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *