Blog

Skal man selv lave sin SEO eller bruge et bureau?

For de fleste forretningsdrivende er der ikke længere tvivl om, at de på den ene eller anden måde skal have sig en SEO strategi. SEO er kunsten at optimere sin hjemmeside eller webshop, så man bliver fundet på bestemte søgeord. Det kan være alt fra din lokale frisør, der vil findes på ”Frisør i Odense” til børnetøjsforretningen, der vil findes på ”økologiske sparkedragter”.

Men SEO er ikke bare en ting, der skal laves med venstrehånden, mens der bliver klippet kunder eller pakket pakker med højre. For god SEO kræver en solid indsats, så det giver resultater.

Bureau eller gør-det-selv?

Det er muligt at lave god SEO selv, men mange vælger fortsat at bruge et SEO firma. Årsagen hertil er typisk, at folk finder ud af, hvor meget SEO egentligt kræver.

SEO består nemlig af flere ting. Der er dels en vigtig proces, der handler om at lave godt indhold, som også er optimeret til søgemaskinen. Her handler det om at være i stand til at bruge de rette ord, tags og opsætninger, men også kunne fange læseren, så han eller hun bruger tid på din hjemmeside. Google aflæser nemlig også, om brugeren bliver på siden, da det er et udtryk for relevans.

Selve indholdsprocessen kan dog hurtigt blive udmattende for mange mennesker, fordi det kræver research og tekstarbejde, som skal laves på tværs af mange sider. Jo flere søgeord man vil findes på, desto mere content skal der laves. Og skal man samtidig pakke ordre, lave regnskab og finde nye produkter at sælge, bliver det hurtigt for meget for den private, hvorfor et firma hyres.

Foruden indhold er der også den fordel, at et bureau kan hjælpe dig med den tekniske optimering, som også er meget vigtig. Siden skal performe ved at være hurtig, indlæse korrekt, give læseadgang til Google de rette steder og meget mere. Det kan give store udfordringer for de forretningsdrivende, da det kræver stor erfaring med kodning at tilpasse en hjemmeside korrekt.

Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at få links til sin hjemmeside, da de fungerer som ”stemmer”, der viser Google, hvem der er populære. Også denne disciplin er med tiden blevet mere avanceret og kræver korrekt håndtering, hvis man ønsker at se de gode placeringer.

Gør-det-selv SEO kræver med andre ord et gigantisk knowhow, hvorfor det giver god mening at alliere sig med et bureau eller en dygtig freelancer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *